Medlemmerne af Katinka Band har hugget sig gennem en jungle af holdninger til, hvem de skulle være, hvordan de skulle agere, og hvilken lyd de burde have. Men de har insisteret på deres kollektive mavefornemmelse, og den har gjort dem til et skattet band både blandt publikum og anmeldere. Her op til deres tredje album står de som en trodsig demonstration af, hvad bandet - og dermed fællesskabet - kan modstå og opnå i en tid med fokus på individet. Albummet Ekstremsport er ligefrem en cementering af den kollektive kerne. Hvor de tidligere udgivelsers kreative akse har ligget hos guitarist Simon Ask og sangskriver Katinka Bjerregaard har de denne gang skabt sangene i helt åbne rum. Først i Katinka Bjerregaards lejlighed, hvor trommeslager Tobias Rye Adomat sad og spillede på børnenes trommer for at fange de indledende vibes. Senere fulgte idéudvekslinger i sommerhus og sessions i øvelokalet. På den måde er sangene nærmest performet frem. "Vi gik ind i at finde en levende og rå bandenergi. Tidligere indspillede vi lag på lag, og så brugte jeg måneder på at producere alle lyde. Denne gang blev det en mere old school proces, hvor vi alle sammen blev bragt mere i spil." siger Simon Ask. Som et led i at mane bandet frem har de fire for første gang brugt en producer udefra, nemlig Brian Batz, manden bag Sleep Party People. "Brian er meget intuitiv og behøver ikke tage tingene om mange gange, før han mener, at noget er færdigt. Derfor er det hele mindre perfektioneret og mere umiddelbart. Hvis noget havde den rette følelse, gjorde det mindre, at der var tekniske skønhedsfejl," siger Marie Hageltorn Christiansen. For skønhedsfejl gør ingenting blandt venner, og det er netop sådan et trygt rum, Katinka Band er for de fire medlemmer. Uden det tillidsforhold kunne Katinka Bjerregaard heller ikke folde sin kradse og åbne lyrik ud. Ligesom bandet stræber efter at rykke sig musikalsk album efter album, søger hun også hele tiden ind i nye rum som tekstforfatter. Den overordnede lyriske pointe ligger i selve albumtitlen, hvorom Katinka Bjerregaard konstaterer: "Livet er jo en ekstremsport." Kigger man på de enkelte sange, toner to temaer frem, som hun hidtil ikke har skrevet om. Det første har hun decideret undveget: Sange om at være kvinde. "Det har jeg tidligere holdt mig fra, fordi jeg bare ville ses som sangskriver, ikke som kvindelig sangskriver. Men nu tør jeg godt sætte mig på det tema," siger hun. Det er blevet til en sang som "den lille ukuleleprutsang", 'Luftmadras', om "alle de mænd, der har taget mig på låret og sagt noget grimt om mig." Og til ’'For meget', hvor hun ser nogle ting i øjnene, hun ikke før har turdet. Et andet gennemgående tema er, at hun er blevet mor til tvillinger. "Ligegyldigt om jeg ville det ej, så har det formet mig rigtig meget. Og jeg bliver nødt til at skrive om der, hvor det brænder. Kesi har ingenting på mig, når han synger om ikke at have sovet i et år. Jeg har ikke sovet i to år. Og jeg troede egentlig, jeg ville lande et eller andet sted ved at blive mor. Men det er bare endnu en station med andre problemer og bekymringer." For en del af teksterne gælder det, at hun havde dem som færdige digte, inden de fandt vej til musikken; herunder førstesinglen 'Rodebutik', der tog et år at skrive. Alligevel fandt teksterne sig til rette i det fælles arbejde med musikken - 'Bodega' blev improviseret frem fra et gammelt Simon Ask-riff, mens andensinglen 'Rasteplads' og dens hårde tema om døden af et venskab fandt sig til rette i et lille loop skabt af Marie Hageltorn Christiansen. "Det siger noget om, hvordan fællesskabet virker. Der er så meget fokus på heltefortællinger. At man går så grueligt meget igennem på egen hånd og så kommer over på den anden side. Eller at man har et eller andet gudsgivet talent. Jeg kan meget bedre lide håndværkerfortællingen, og det er den, jeg synes, vi repræsenterer. At vi er gode til vores fag, at vi øver os, og at vi - fordi vi er et band - gør hinanden bedre," siger Katinka Bjerregaard.

Katinka Band - Ekstremsport